Een stor Skybrud.dk familie

f

I går viste den sande Skybrud.dk familie, at vi virkelig holder sammen... Selvom vi bogstaveligt talt - er smurt ind i opkast!

Vi bor lige midt i løvens hule her i Vejle hvad angår festivitas, barer og ekstrem fulde mennesker med alt hvad det indebærer. Det har vi vænnet os til, det er hverdags kost, når man bor så centralt som vi. På den anden side holder det os jo dejlig opdateret med ungdommen, nu vi andre er hængt op på voksenlivet..men knap så sjovt når sådan noget som det her sker..

For jeg skal lige love for, at vi tabte kæben da vi mødte ind onsdag morgen. En stor del af baggården var dækket af opkast, spiritus flasker, glas, glasskår, fest remedier mm. Der hvor kæden fladt af var, da vi fik øje på vores indgangsparti med de store glasruder - som i en splatterfilm var de var smurt ind i det vildeste opkast flip. Uha de måtte have haft det skidt...

Nå men da vi skulle have gæster fra morgenstunden tog vi en rask beslutning, rullede ærmerne op, fandt spande, klude, koste og utrolig meget sæbevand frem. Selvom det var knap så flatterende at stå med opkast - andres tilmed - i øjenhøjde - ja det er mig stadig en gåde hvordan de kunne synkront ramme i samme 178 cm højde på alle ruderne? Ja så fik vi med fælles hjælp dette opkast orgie ud af verden.

Derfor bagte jeg kage til kollegerne i dag. Med tak for hjælpen. For hold nu op - de er sørme skønne når de lige napper sådan en opkast tjans uden at kny. Så kanelsnegle i formiddags, en solid frokost og nu en æble-kanel-et-eller-andet  til eftermiddagskaffen.

q Denne blog stiller skarpt på trivsel og arbejdsglæde hos Skybrud.dk.
Kig med - måske får du en idé eller inspiration til din hverdag.