Forår på vej..

f

Endelig kom den tid på året hvor kan jeg finde små grønne spæde skud ude i haven og i den fredede kolonihave der støder op til min have. Her er alskens skønne nærende brændenælder, vejbred, mælkebøtter, spæde bøgeskud, ramsløg, skvalderkål, fuglegræs mm. Som jeg bruger i smoothies, friskpressede juicer, boller, kager, salater - ja til rigtig meget forskelligt.

Fx brændenælde juice. En fortræffelig brændende bidsk plante, der indeholder 4 gange så meget kalk som letmælk! Er fyldt med vitaminer, mineraler, klorofyl, enzymer, plantestoffer og naturlige næringsstoffer. Tilmed er brændenælder hæmmende på infektioner såsom eksem og uren hud.

Pluk dem om aftenen lige før duggen falder, så de ikke er fugtige når de indsamles, da de hurtigt mugner og kan skabe svampesporer. Læg dem i en frysepose et køligt sted til de skal bruges. Ved juicing skylles de grundigt. Brug dem sammen med æbler, ingefær, pærer, agurk. Så får du en lækker basisk juice der dæmper høje pH værdier i kroppen, hvis du fx har drukket meget kaffe, spist fastfood, drukket sodavand og virkelig trænger til fornyet energi. Brug en skala der hedder 80% grønt og 20 % frugt. Så tilpasses smagen så alle kan være med. For husk at frugt indeholder væsentlige mængder sukker. Derfor begræns frugt så vidt muligt. Især hvis man følger en kalorie reducerende kostplan. Juice løs i alt det grønne.. Din krop vil elske dig for dette indendørs brusebad..

Man kan med fordel juice en ordentlig omgang slatten grønt fra køleskabet, sammen med et par håndfulde ukrudt og et par æbler. Hæld straks saften på skoldede rene glas og forsegl med tætsluttende låg. Stil på køl. Kan holde sig et par dage hvis man er varsom med hygiejnen.

Læs mere omkring syre-base i nedenstående link:

Sunde juicer og smoothies

Syre-base genopretning

q Denne blog stiller skarpt på trivsel og arbejdsglæde hos Skybrud.dk.
Kig med - måske får du en idé eller inspiration til din hverdag.