Forberedelse af lækkerier

t

En indkøbstur i min lokale "udenlandske" butik med et utroligt udvalg af arabiske, tyrkiske og ja sikkert også fra andre lande med de utroligste varer man ikke har en anelse om hvad skal bruges til.

F.eks fandt jeg en couscous ligende pose og spurgte frejdigt om man ikke kunne bruge dem som couscous. Den rare mand så meget skræmt ud og sagde at det var jo " schhhuischt" og det var absolut ikke ligesom couscous !! Jeg nænnede ikke at gøre manden mere oprørt, så jeg spurgte ikke hvordan man så lavede "schhhuischt".

Derfor hamstrede jeg godt i chilisovs, kikærter, sojabønner mm. Og fik mange gode ideer til næste uges frokost. Det er jo international vegetar dag mandag de. 1 oktober. Så planen var at lave falaffel og kikærterne er allerede sat i blød her natten over så de er klar til mandag.

Den lille 107' er blev proppet til bristepunktet med rene håndklæder, viskestykker, økologiske agurker, dild og persille fra min mors have. Og blomster til vores nyeste skysøster der har første arbejdsdag mandag den 1. Oktober. Så hun skal hygges om hele dagen og ja selvfølgelig også fremover.

q Denne blog stiller skarpt på trivsel og arbejdsglæde hos Skybrud.dk.
Kig med - måske får du en idé eller inspiration til din hverdag.