Frisk salat m. Laks og melon

m

Ugen lakker mod enden, alle er spændt for med opgaver, og en hyggelig arbejdsom summen lyder i huset. Så i dag stod den på let, frisk og helt enkel laksesalat med fuldkorns nudler. Med hjemmebagte boller og ja.. En hjemmelavet kyllingesalat. For tilfredse og mætte skal de være -  når de rejser sig fra frokost bordet..

Ingredienser:

10 pers.

1 pose frisk spæd spinat

1/3 netmelon

1/3 vandmelon

1/3 galiamelon

1 hel lakseside

krydderier

dild

1 lille pakke rejer - optøet

1/3 frisk kokosnød i tern

1 pakke fuldkorns thai nudler

1/2 bakke bredbladet persille

Dressing af: olivenolie, citronsaft, lidt honning og lidt balsamico.

Start med at stege laksen indtil den er færdig, se på pakningen. Afkøl.

Kog thai nudlerne i rigeligt vand og afkøl dem.

Skyl spinatbladene grundigt. Skær melonerne i små tern og hak dild med let hånd. Anret på et fad kokostern, spinatblade, melon, afkølet laks, rejer og dild. Pres evt lidt frisk citronsaft over og en sjat god olivenolie.

lav en dressing til nudlerne af ca 1/2 dl olivenolie, saft fra 1 citron og skallen deraf, lidt honning pg smag til med balsamico. Hæld den over nudlerne og vend godt rundt. Hak bredbladet persille og vend den sammen med nudlerne.

Server straks eller vær omhyggelig med at stille salaten på køl.

q Denne blog stiller skarpt på trivsel og arbejdsglæde hos Skybrud.dk.
Kig med - måske får du en idé eller inspiration til din hverdag.