kyllingefarsbrød m. bønner

m

Kyllingefarsbrød med soltørrede tomater, thai krydderier og borlotti bønner.

Dette farsbrød kendetegner hvilke små skøre ideer der nogle gange udspiller sig i køkkenet mellem div. gøremål. Og imellem en flok glade bureau drenge, der laver kaffe og battler latte art i en uendelighed dagen lang i vores forholdsvis lille køkken. Ofte kommer frokosten på bordet efter kraftig improvisering i køkkenet. Hver dag hele året rundt skal der gerne nyt på frokostbordet. Det være sig en 2-3 salater af forskellig art hver dag. Med friskbagte boller. Stege, frikadeller, roast eller lign. Heldigvis spiser vores bureau drenge alt hvad der serveres, så lige på det punkt er jeg ret heldig.

Men udgangspunktet er sund, nærende og mættende mad. Det betyder, at  der altid er salater m. gode kostfibre, fedtfattige proteiner, grove kulhydrater og ofte frugt ved hver frokost. Dermed kommer man omkring alle mand - da vi pt. tæller ca. 16 mand når alle er her, betyder det jo også, at der er 16 små individualister, med hver deres forestilling om hvad de kan lide og ligeså vigtigt - ikke lide.

I dag måtte der så borlotti bønner i farsbrødet. Simpelthen fordi det kunne se skægt ud når man skar brødet ud i skiver.. Nej pjat, fordi jeg skjult prøver at skære ned på de animalske proteinkilder og erstatte dem med plantebaserede ingredienser. Det er godt for vores kroppe at geare lidt ned i indtaget af animalske proteinkilder og så klinger det også på miljø kontoen - plus forplejningskontoen - så jeg kan holde budgetterne.

Ingredienser

  1. pers.

4 gram hakket kylling

1 lille dåse bønner - brug det du har - her brugte jeg borlotti bønner

1/2 glas soltørrede tomater - af ordentlig kvalitet

3 voksne spk. thai krydderi fx santa maria rød karry pasta m. galangarod, ingefær, koriander mm.

salt og peber

Bacon til svøb

Sådan gør du:

Bland fars med tomater og krydderi pastaen. Tilsæt lidt salt og peber. Hæld bønnerne i og vend rundt. Form nu et brød i en bradepande og svøb det med bacon. Steg i ovnen til kødsaften er klar.

Må gerne stå og trække lidt før servering.

q Denne blog stiller skarpt på trivsel og arbejdsglæde hos Skybrud.dk.
Kig med - måske får du en idé eller inspiration til din hverdag.