Kyllingefrikadeller m. squash, æble og borlotti bønner

m

En utraditionel frikadelle

Hvis man vil spare lidt på kødet i det daglige, kan med fordel tilføjes revne rodfrugter, quinoa, bønner, kartofler mm.

I denne frikadelle faldt valget på squash, æble og bønner. Men egentligt kan man bruges alverdens "fyld", blot farsen hænger sammen. En god ide er ofte at hakke slatne grønsager fra køleskabet og tilsætte dem til hvilken som helst fars. Det får retten til at række længere samt gavner miljøet.

Ingredienser:

4 pers.

400 gr. hakket kylling

1 dåse borlotti bønner ( kikærter eller andre bønner kan bruges)

1 lille squash ca 15 cm

1 fed hvidløg

1 lille æble

salt-peber- samt foretrukne krydderier - her brugt en thai blanding

Sådan gør du:

Hak squash, æble, hvidløg fint i en foodprocessor eller på et rivejern. Vend sammen med kyllingefarsen. Hæld bønnerne i og tilsæt krydderier. Vær gerne rundhåndet med krydderierne, så dellerne får lidt bid.

Steg dem som vanligt på en pande og drys med lidt sesamfrø.

Perfekte dagen derpå i madpakken, til aftensmaden til en hurtig omgang kold kartoffelsalat eller på farten medbringende  i en bøtte. De mætter godt og behøver ikke opvarmning. Er man snu, bruger man noget ungerne godt kan lide som "fyld" i farsen, så er madpakken sikret - måske endda i flere dage, hvis man fryser dem ned. i små portioner. Nemt og overskueligt.

q Denne blog stiller skarpt på trivsel og arbejdsglæde hos Skybrud.dk.
Kig med - måske får du en idé eller inspiration til din hverdag.