pulled pork håndmad

f

Det er umindelige tider siden, at vi har fået pulled pork på bureauet. For det første fordi, at det tager tid hvis den skal laves helt rigtigt, hvor vi taler 10-12 timer. Dette resulterer i klager fra hjemmefronten, især om duften af gris kl 3 om natten, hvilket ikke ligefrem gavner på en sulten ægtemands humør.

Denne uge var det dog heldigt, at Frontender Filip skulle arbejde sent, så han kunne passe grisen i ovnen og sætte den på køl, når han tog hjem. Grisen og Filip viste sig at være et perfekt match. Den nåede 7 timer og resten dagen efter.

Den blev serveret til en klassisk coleslaw - gulerødder og hvidkål med creme fraiche. Samt slaw af revet rødbede, hakket persille og kogte speltkerner vendt med en senneps dressing. Plus en rest grønkålssalat fra dagen før med friske havtorn, blåbær, ananaskirsebær og friske figner, alt marineret i en god æbleeddike.

Drengene blev budt på fuldkorns burger boller hvor den viste tallerken med rugbrød var kreeret til vores digitale rådgiver Anders Bruun, der var til workshop hos vennerne i Aabenraa kommune. Valgt faldt på rugbrød til Anders, sundt og nærende fuldkorn, da jeg ikke skal have skylden for at han taber i badminton.. pga en burgerbolle..

q Denne blog stiller skarpt på trivsel og arbejdsglæde hos Skybrud.dk.
Kig med - måske får du en idé eller inspiration til din hverdag.