Rabarber kage m. Ingefær

f

Rabarberkage med ingefær

ingredienser:

step 1 - rabarber grød

400 gr. Rabarber

3-4 cm frisk ingefær i tynde skiver

2-3 æbler

1 dl råsukker

1 stang god vanilje

en lille sjat atamon

Raberber skylles og rengøres grundigt. Skæres i tern med æblerne og koges ved svag varme med ingefær, sukker og vaniliestang i 30-40 min. Afkøles.

kagedej:

2 dåser hvide butterbeans eks. Fra Urtekram

4 æg

2 dl råsukker

2 voksne tsk. vanilje

1 voksen tsk bagepulver

1 tsk natron

1 dl kokosolie

1 dl chiafrø

2 dl fuldkorns majsmel fx Urtekram

Fremgangsmåde:

Mos butterbeans med en gaffel. Tilsæt æg og sukker. Pisk til en lind grød. Tilsæt vanilje, bagepulver og natron. Herefter kokosolie og majsmel. Pisk.. Pisk.. Pisk..

Tilsæt til sidst Chiafrø og ca. 3-400 gram rabarbergrød. Pas på konsistensen. Skal være lind dog tyk lind. Chiafrø suger lidt så dejen må endelig ikke være for tyk.

Hæld dejen i en form og bag ved 175 grader ca 40 min. Hold øje og lav strikkepind testen.

Kagen skal gerne stå og køle godt af før nogen kaster sig over den😄 hvilket altid er svært her på bureauet, fordi man simpelthen ikke kan skjule, hvad man har gang i pga de liflige dufte, der breder sig på alle etager. Denne kage kom ud i vindues karmen ved et åbent vindue så alle på Dæmningen kunne dufte den og hurtigere blive kølet ned.

Pynt den evt med en god kvalitets chokolade eller server men med en skefuld skyr/vanilje og frisk frugt.

Som sagt nåede denne udgave ikke meget pynt før de første kolleger kastede sig over den.. Som bonus blev den tilmed godkendt af chefdesignerens to piger, da farmand fik et par gode stykker med hjem i sølvpapir. Det er jo en anmeldelse der virkelig batter 😉

q Denne blog stiller skarpt på trivsel og arbejdsglæde hos Skybrud.dk.
Kig med - måske får du en idé eller inspiration til din hverdag.