Sunde juicer & smoothies

f

Vi drikker rimeligt ofte hjemmepresset juice her på bureauet. Både for det sundhedsmæssige udbytte og ikke mindst for at undgå madspild.

Slatne gulerødder, kål, agurker, rynkede æbler, triste citroner mm. Er fremragende som base i en juice. Hertil kan man så komme friske skud fra skvalderkål, brændenælder, fuglegræs, bøgeblade, persille, ingefær, chili, spinat og alverdens friske krydderurter. Mulighederne er mange.

De helbredsmæssige fordele ved at drikke frisk presset grønsagssaft/ plantesaft er ligeledes mange. Fx. "Tæller" slatten kål, spinat og gulerødder i "600 gram grønt om dagen" regnskabet, og vi undgår tilmed madsplid.

Saften giver vitaminer og mineraler. Især bladgrøntsager, har en sundhedsmæssig ret god egenskab ved at have en basisk effekt i kroppen ligesom citroner. Syre - base balancen er nødvendig at give opmærksomhed. Hvis vores krop skal forblive i en helbredsmæssig optimal tilstand, så vi kan modvirke livsstilssygdomme, der kan forringe vores livskvalitet, hos nogle endda betragteligt.

Syre-base balancen måles i pH. Hvis kroppes pH ikke er optimal - kan opstå en risiko for oversyring i kroppen - her kan symptomerne vise sig som: træthed, hovedpine, muskelspændinger, dårlig søvn og dårlig mave.

Her på bureauet hersker travlhed, ofte kombineret med et højt indtag  af kaffe (og cola). Begge er stærkt syredannende i kroppen. Især i de mængder kontordrengene drikker. En god ide er derfor I et snuptag, at lave kander med citron, ingefær og vand til fri afbenyttelse i køleskabet. Så er der altid et alternativ fremfor, at skænke sig en kop kaffe.

Ved indtagelse af basiske grønsager såsom spinat, persille, grønkål og agurk hjælper vi kroppen med ikke at oversyre. En oversyring kan finde sted ved indtagelse af, som før omtalt: kaffe, kage, sukkerholdige fødevarer, kød, gluten (fx hvidt brød), slik og alkohol.

Jeg har en forkærlighed for grønne shots med masser af bladgrønt, citron og ingefær. Plus, at jeg benytter rigtig mange basedannende ingredienser til frokosten. Især masser af grønsager, tomater, frugt, æbleeddike, svampe, dadler, ingefær, krydderurter, kerner, nødder, olivenolie og syrnede mælkeprodukter.

Alt sammen for at holde kollegerne sunde og skarpe, så de kan kreere masser af digitale hjemmesider ..

q Denne blog stiller skarpt på trivsel og arbejdsglæde hos Skybrud.dk.
Kig med - måske får du en idé eller inspiration til din hverdag.