Vegetar gryde

m

Vi arbejder i disse dage intens på en stor opgave i huset. Og der er virkelig mange jern i ilden. Heriblandt et hold hård core skrive talenter, der holder til her nede på 'min' etage. Modsat drengene ovenpå er de helt stille, kun afbrudt af lyden fra tasterne, når fingrene flyver hen over dem. Sikke en herlig lyd..

Den ene er halvblods vegetar. Hvilket jeg er ovenud glad for, fordi NU kan jeg endelig lave vegetar dag på kontoret uden tilråb fra crossfitterne og andet godtfolk, der altid hungrer efter kød i rigelige mængder.

Vegetar gryde:

12 pers.

4 rødløg

2 røde chilier - bestem selv styrken

3 fed hvidløg

1 tomatpure

4-5 spk harissa krydderiblanding

salt og peber

6 cm friskrevet ingefær

4 store søde kartofler i tern

2 bakker tomater

1 grønsags bouillon terning af god kvalitet

3 dl røde linser

3 dl gule linser

2 dl quinoa

1 bakke champignon

1 dusk velduftende frisk timian

vand til at spæde gryden op med imens den simrer

Hak rødløg - hvidløg - chili og riv ingefær, skær tomater i tern og svits det hele i en stor gryde med lidt kokosolie. Tilsæt harissa og timian - rør godt rundt. Hæld tomat pure i samt salt og peber. Lad stå lidt. Hæld derefter ca en liter vand incl. grønsagsterningen, tilsæt søde kartofler, linser og quinoa. Skær champignon i skiver og hæld ved. Sæt låg på gryden og skru ned så det simrer. Hold jævnligt øje med vandstanden og rør rundt. Lad nu retten simre i et par timer og spæd vand til ved behov. Smag til før servering og juster evt med lidt salt

og chili.

q Denne blog stiller skarpt på trivsel og arbejdsglæde hos Skybrud.dk.
Kig med - måske får du en idé eller inspiration til din hverdag.